RFID => Radio Frequency IDentification
RFID er en teknologi i rivende udvikling. I forhold til den traditionelle stregkodeteknologi er pointen bl.a., at man ikke har behov for ”line of sight”. Dette indebærer en række indlysende fordele.
F.eks. kan en hel palle varer scannes simultant i forbindelse med indkørsel på et lager el. lign. En vogn fyldt med f.eks. pakker kan løbende aflæses og vidererapporteres pr. GPRS, uden chaufførens indblanding.
Selve teknologien går i korte træk ud på, at en chip er forbundet til en antenne i form af en metaltråd. Metaltråden er udformet på en sådan måde, at den er i stand til at benytte det modtagne radiosignal til at inducere en svag strøm. Denne strøm benyttes så til at sende et signal tilbage til omgivelserne, med de informationer som er lagret i chip’en. Der findes forskellige udformninger, men dette er grundprincippet. Visse typer kan også omkodes ved radiosignaler.
En RFID-tag indstøbes typisk enten i en plasticklods eller i en etiket.
En sådan plasticklods vil typisk være i en størrelsesorden mellem en 5-øre og en 10-stk. cigaretpakke.
En RFID-tag indstøbt i en etiket, ligner umiddelbart en normal etiket. Det kan dog hurtigt konstateres om det er en RFID tag, ved at holde den op mod en lyskilde.
Der benyttes forskellige frekvensområder, med forskellige fordele og ulemper, og der er endnu ikke vedtaget fælles standarder mellem f.eks. Europa og USA. Teknologien er dog i hastig vækst og kan allerede nu med stor fordel benyttes i en lang række sammenhænge. Heriblandt produktionsstyring, logistik, forskellige sikkerhedssystemer, bibliotekssystemer mm.